Forestil dig det sidste bryllup du var til. Du husker sikkert brudekjolen, de rørende taler, hvor det blev holdt og hvad I fik at spise. Er du en æstetiker med sans for detaljer, husker du garanteret også borddækningen. Uanset om man er til sølvtøj og store buketter, eller til keramik og hjemmelavede bordkort, så sætter borddækningen prikken over i’et ved enhver festlig anledning.
Her vil vi sætte fokus på hvordan du kan dække et smukt bord, både til hverdag og til fest.
Vil du gerne dække et bord som ikke ligner alle de andres? Er du vild med farver og mønstre?
Så tag et kig på By Malmros flotte og humoristiske marmor glasbrikker. Brug dem til velkomstdrinken eller udnyt at de tåler varme og brug dem som bordskåner til onsdagens gryderet eller den store familiemiddag.
Keramikken har sin storhedstid i disse år og hos Designerportalen er vi vilde med de mange originale produkter vores dygtige shops producerer. En af dem vi slet ikke kan få nok af er Weihrauch Keramik, som med udgangspunkt i rolige naturfarver og detaljer med masser af tekstur, skaber keramik vi har lyst til at bruge hver eneste dag. Den nordiske stil er fremtrædende men mikses med inspiration fra den store verden, hvilket gør hver eneste ting helt unik.
Hos Bonde Woodcraft er træet I fokus og elsker du at få noget natur ind i boligindretningen, så er det her du skal kigge. De unikke æggebægre og detaljerige frugtskåle indbyder til en lang morgenmad i godt selskab. Tilføj et par lysestager i træ og få en hyggelig start på dagen.