Julie Jespersen Couture
Jeg hedder Julie Jespersen, er uddannet skrædder med højeste karakter, indstillet til medalje og er medlem af Skrædderlauget København.
I mit skrædderi skræddersyr jeg de smukkeste kjoler mm., der er lavet ud fra kundernes ønsker, min ekspertise og dygtige håndværk, som tilsammen giver et helt unikt produkt.
Min skrædder-passion er at forme og folde materialer på nye måder, men samtidigt holde fast i de tidsløse og elegante snit, men uden at gå på kompromis med håndværket.
Jeg nyder også at designe små enkeltstående stykker tøj, som jeg syr i mit skrædderi, og som jeg sælger blandt andet her på Designerportalen og på min egen webshop.
Alt bliver klippet, syet og lavet af mig i mit skrædderi på Frederiksberg, Danmark.