Mig og mine hænder

Hvorfor laver jeg keramik. Altså hvordan kom jeg dertil? Godt det ikke er et regnestykke, med et facit jeg skal stille op.

Tegnede jeg meget som barn? Ikke sådan rigtig meget. Men så alligevel. Jeg kunne godt lide at tegne bondegårde, sådan nogle med tre længer, hvor vinkler og perspektiv blev rigtigt. Jeg legede også arkitekt og tegnede de vildeste huse. Det var huse med rigtig god plads, og så skulle der nogle ovenlysvinduer i, for at rummene inde i midten ikke skulle henligge i totalt mørke;-) Swimmingpools hører sig naturligvis til i sådan et hus og dem var der rigeligt af. Falder der en milliard kr. i min retning, da lover jeg at bygge huset og så må I alle komme på besøg.

Jeg husker en oplevelse hvor jeg er omkring fem år. Vi er på besøg hos min moster på Bornholm. På deres gårdsplads, med det store kastanjetræ og den røde vandpumpe. Her fik jeg vist, hvordan jeg kunne sno en elastik gentagne gange rundt om en nip stof. Vi dyppede det i et farvebad, og magisk var glæden over de frembragte batikmønstre. Det giver mig stadig en helt speciel følelse, at tænke tilbage på dette. At en voksen var kreativ sammen med mig. Faktisk har min moster og jeg kastet os over mange af de samme ting. Jeg kunne nævne: syning, pileflet og brødbagning.

Ensom og kreativ

Men den der kreativitet stak nok for alvor både ud, og af, i starten af teenageårene.

Jeg blev et ensomt ungt menneske. Ikke mange venner. Jeg blev blot inviteret til én fest i de sidste folkeskoleår og det var til den sidste skoledag i 9. Klasse…

Så det var ikke ude i byen jeg brugte min tid.

Mine aftener gik med at underholde mig selv. Det blev jeg såmen også rigtig god til.

Når jeg var færdig med at prøve at sætte bogstaver sammen, til en tåbelig stil, jeg havde fået for, så kunne legen for alvor begynde.

Jeg designede og syede tøj til min Daisy dukke og hun var mindre end Barbie, så andre der har prøvet at sy tøj, til de dukker, ved godt at det var noget pullerværk. Når jeg i dag ser den lille jakke, jeg syede i småblomstret stof, bliver jeg lidt stum af forundring over mig selv. Godt nok blev den nødt til at have sømmene ud af i ærmegabene, fordi jeg ikke kunne få den vendt. Men det blev så en del af designet.

Jeg sad meget selv med mine ting, jeg har helt sikkert spurgt min mor, men hun var nok i gang med aftensmaden og så har jeg ikke kunnet vente på råd og er bare gået i gang med at prøve mig frem. En lille snert af utålmodighed ligger nok til mig. Vi må jo ligesom videre, ikk´?

Jeg lavede også stabelvis af papiræsker. Beklædte dem med gavepapir eller stof.

Jeg blev ikke fodret med materialer, så øjnene var hele tiden på udkig efter ting jeg kunne bruge. F.eks. havde ingen af vores linjerede og kvadrerede blokke det bagerste papstykke ret længe. Faktisk gemmer jeg fortsat et godt stykke pap eller papir, hvilket nu ligefrem er trendy og miljøvenligt;-)

Jeg kastede mig med en stor selvsikkerhed ud i mange forskellige kreative discipliner. Syede tøj, afsyrede borde, ombetrak møbler.

Senere satte jeg også hus i stand. Uden oplæring så murede jeg, pudsede vægge, satte køkken op, byggede gipsvægge, og bandede over 100 år gammelt rørpuds. Så længe jeg kunne bruge mine hænder til opgaverne, så havde jeg en tro på, at det kunne jeg vel nok finde ud af.

Men hvad så med keramikken, hvornår startede det? Det gjorde det i 3.B.

Da vi tømte boet efter min mormor, så fandt jeg nogle små drejede krukker, mærket “Karina 1 b”. Jeg husker tydeligt Hr. Søndergaard, en ældre lærer, som man nok ikke ville tippe til at være formningslærer. Han viste mig, hvordan jeg skulle gøre, men lod mig også blot sidde med leret. Jeg bliver fuld af ømhed over at se mig selv, som lille betaget pige, der har siddet der så koncentreret. Kan lige se det for mig.

Da vi tømte boet efter min mormor, så fandt jeg nogle små drejede krukker, mærket “Karina 1 b”. Jeg husker tydeligt Hr. Søndergaard, en ældre lærer, som man nok ikke ville tippe til at være formningslærer. Han viste mig, hvordan jeg skulle gøre, men lod mig også blot sidde med leret. Jeg bliver fuld af ømhed over at se mig selv, som lille betaget pige, der har siddet der så koncentreret. Kan lige se det for mig.

Lige efter jeg var flyttet hjemmefra, møder jeg en dejlig veninde. Vi begynder til keramik på aftenskole. Herfra var julegaverne i hus. Jeg opfanger, at jeg er meget optaget af designprocessen. Går og arbejder med ideerne inde i hovedet. Kan sågar ligge søvnløs, for at tænke videre på et design. Jeg kan f.eks. skrive og tegne noter i mørke nu.

Når jeg syr tøj, skal jeg også altid twiste mønsteret. Ser jeg et design, så tænker jeg: okat, den er lavet, jeg skal finde mit eget udtryk.

Vi er ikke helt i mål med, hvorfor det blev keramik, men læs med i næste uge, hvor en til tider hård rejse, fortsætter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor, og deltag i konkurrencen om 2 håndlavede kopper fra Weihrauch Keramik!