Meget mere end maling

Glæden og lyset jeg fik gennem kunsten, kom virkelig som en overraskelse for mig. Men det gjorde kunstnernetværket også. Ét er, at mine tætte venner og familie støtter mig. Noget andet er alle de fremmede mennesker, der opmuntrer, støtter og hepper på mig. Jeg har fået så mange venner gennem kunstnerverdenen, markeder som Upcomers og særligt instagram. Jeg er så overvældet og taknemmelig. Imens depressionen stod på og min nye rolle som kunstner voksede på mig, flyttede min familie og jeg fra Aarhus til Vejle. Og jeg nåede slet ikke at føle mig alene i en ny by. Jeg havde allerede fået de skønneste Vejle kreaveninder gennem instagram.

Jeg har altid haft det bedst med at være ærlig omkring min livssituation (ikke ensbetydende med at det altid er nemt). Men det kom derfor meget naturligt for mig, at dele mine følelser og tanker omkring min angst og depression på de sociale medier og med mine nye venner. Dette har ført til online venskaber på tværs af kloden, lange chatsamtaler med opmuntringer, gode råd og håb. Jeg har nu en ven i Australien og flere i Norge.

Det er lidt skørt at ´Michaela 30 år´ får venner på instagram. Men jeg elsker det og er dybt taknemmelig. Jeg har fået et netværk med en masse skønne mennesker, som jeg kan dele livserfaringer, kunstnererfaringer, morerfaringer osv. med.

Hashtaggene #communityovercompetition og #werisebyliftingothers er virkelig rigtige og meget mere end hashtags. Livet bliver bare SÅ meget bedre, når vi løfter hinanden op.

Jeg bliver så taknemmelig, når jeg tænker over alt det jeg har fået foræret ved at turde være ærlig, sårbar, turde springe ud som kunstner, turde gå efter min drømme og håbet på, at der er et lys for enden af tunnelen.

Nogle dage, når en anden kunstner spørger mig til råds ift. fx en malerteknik, rammes jeg i et split sekund af tanken om, at jeg ikke burde dele ud af mine erfaringer. For hvad nu hvis hun maler bedre end mig med den teknik? Hvad nu hvis hun stjæler min succes?

Men så går der to sekunder og så minder jeg mig selv om, at disse tanker er tanker, der er ude på at ødelægge mig. De er ikke sunde, gode tanker. De er ikke opbyggende. De hjælper mig ikke til at få mere succes og blive en bedre kunstner. Nærmere tværtimod.

Jeg tror fuldt ud på, at der er plads til os alle. At vi alle er unikke. Uanset hvor meget vi ligner hinanden som pædagog, mor, kunstner, menneske, så har vi stadig hver især noget helt unikt at bidrage med til denne verden. Og verden har i den grad brug for vores alles bidrag og lys. Verden har brug for at vi lyser vores glæde og håb på hinanden.

Jeg har selv oplevet at blive kritiseret som kunstner. Det er sket én gang. Men hold nu op, hvor har denne ene gang fyldt meget i mit sind. Og hvor har jeg bare på ingen måde lyst til at give de negative tanker videre til et andet menneske. Vi er alle mennesker. Vi kommer alle til at lave fejl. Jeg er ikke perfekt. Men jeg øver mig hver dag i at være god og barmhjertig overfor mine medmennesker.

I næste og sidste indlæg for denne gang, vil du kunne læse om min malerstil og mine tanker om at male. Vi ses!